Om Danmarks Indsamling


Under overskriften ”Afrikas kvinder – Afrikas fremtid” samlede hele Danmark ind til projekter med Afrikas kvinder som omdrejningspunkt. Alle erfaringer viser, at når man ruster kvinderne til at tage kontrol over deres egen tilværelse, kommer det både familien og lokalsamfundet til gavn. Med andre ord: Når man hjælper kvinderne, hjælper man hele Afrika.
På grund af den store jordskælvskatastrofe samlede Danmarks Indsamling også ind til Haiti.

Danmarks Indsamling 2010 var en fælles indsamling til fordel for Afrika, som 12 af Danmarks største humanitære organisationer stod bag. Danmarks Indsamling kulminerede lørdag den 30. januar 2010 med et stort tv-show på DR1.

I forbindelse med Danmarks Indsamling 2010 havde vi stillet tre skarpe til kommunikationschef i Red Barnet og talsmand for Danmarks Indsamling, Mogens Damgaard:

Hvorfor Danmarks Indsamling igen?
I virkeligheden er det et umoralsk spørgsmål. For vi kan ikke tillade os at lade være. Vi kan ikke tillade os ikke at gøre det bedre end sidste år. Vi kan ikke tillade os ikke at have højere ambitioner. Når man har set nøden i verden.

Når man har set hvordan børn og forældre lider, og hvor lidt der skal til for at give dem en bedre fremtid, så kan man simpelthen ikke lade være. Og så er der en kæmpe styrke i, at 12 organisationer går sammen. Vi bidrager alle med forskellige facetter. Nogle giver akut hjælp, nogle afvikler mere udviklingsorienteret og andre er mere rettighedsorienterede.

Tilsammen kommer vi hele vejen rundt om at bekæmpe fattigdommen. De kvinder og børn, der skal reddes her og nu, overlever jo ikke på rettigheder. Omvendt er de langsigtede udviklingsprogrammer også med til at give et værdigt liv for dem, der overlever.

Hvordan kan Danmarks Indsamling 2010 bidrage til Afrikas fremtid?
Lige præcis indsamlingen i år har stor betydning for Afrikas fremtid. Vi går ind og støtter en overset gruppe, som har et kæmpe potentiale for at løfte Afrika. Mange studier viser, at når man giver noget til en kvinde i Afrika giver hun 90 pct. videre til sin familie og lokalsamfund.

Kvinderne investerer i fremtiden. Det kan være deres børns skolegang. Det kan være de investerer i husholdningen. Eller det kan være de investerer i en symaskine eller på anden vis skaber en lille virksomhed derhjemme, som gør dem i stand til at tjene penge.

Med andre ord, når du giver kvinderne noget, får du mere ud af det, end det du gav dem. De skaber ganske enkelt vækst.

Hvad gør organisationerne hver især med de indsamlede midler?
Danmarks Indsamling er en ekstra indsamling. Midlerne bliver ikke bare lagt oveni vores almindelige arbejde. Derfor har organisationerne formuleret 12 forskellige projekter, et for hver organisation, og pengene går direkte til det projekt.

Projekterne spænder fra at begrænse børneægteskaber, altså piger der bliver gift og får børn mens de stadig selv er børn, til bekæmpelse af omskæring og seksuelle overgreb, støtte til landbrug, mikrolån, katastrofeberedskaber og uddannelsesprojekter.

Det er 12 forskellige indgange til at løfte Afrika ud af den massive fattigdom, der kendetegner kontinentet.

De 12 humanitære organisationer, som sammen med DR står bag Danmarks Indsamling har besluttet at halvdelen af årets indsamling skal gå til nødhjælp og genopbygning af Haiti efter det voldsomme jordskælv.

Hvorfor samler I nu også ind til Haiti?
Danmarks Indsamling går i år til to formål – Haiti og Afrikas kvinder. Den omfattende katastrofe i Haiti skaber et massivt behov for hjælp, og det kunne vi ikke sidde overhørigt. Omvendt er behovet for udvikling i Afrika jo ikke forsvundet. Vi har lovet os selv, hinanden og de afrikanske kvinder, at de skal have hjælp – og det står vi ved.
 
Hvordan fordeler I pengene og hvad går de til?
Halvdelen af de penge, der kommer ind i forbindelse med Danmarks Indsamling går til Afrika og halvdelen til Haiti. Vi er i fuld gang med at skabe et overblik over indsatsområderne i Haiti – øremærkningen kommer senere. Den anden halvdel er fortsat målrettet 12 konkrete udviklingsprojekter i Afrika.

 
TV SHOW
hk

Kim Bildsøe og Hella Joof var værter i lørdagens show.


Biler


HVAD GÅR PENGENE TIL
HVAD GÅR PENGENE TIL
STØT
Sådan kan du også støtte Danmarks Indsamling

Ring 90 56 50 56
Koster 150,- kroner.

Opkald fra fastnet og mobiltelefoner. Der kan kun ringes 1 gang pr. telefon i døgnet. Bidraget er først registreret, når du har hørt en stemme sige. "Tak for bidraget". Er der optaget, så prøv igen senere.

SMS: Send DI til 1212
Koster 150 kroner.(+ alm. SMS-takst)

Der kan kun sendes 1 sms i døgnet. Du modtager et retursvar som kvittering. Ved deltagelse fraskriver du dig 14 dages fortrydelsesret. Udbydes af Danmarks Indsamling, c/o UNICEF Danmark, Pakhus 48 Sundkaj 9, 1. 2100 København Ø, tlf. 35 27 38 00

Kontonummer

Du kan også give et bidrag på Danmarks Indsamlings girokonto med en bankoverførsel eller et girokort på Reg. 6060 - konto 1105715

TIDLIGERE REGNSKABER

Læs regnskabet for 2007 i PDF

Læs regnskabet for 2008 i PDF

2009-regnskabet er afsluttet pr. 31.12.2009 og offentliggøres her på siden i sommeren 2010.