Danmarks Indsamling 2012: Børn på flugt
Børn på flugt er den allermest udsatte gruppe overhovedet. Børn uden et hjem lever oftest i ekstrem fattigdom. De kommer ikke i skole og dør af simple sygdomme. Børnenes chancer for på sigt at klare sig og opbygge en fremtid for sig selv og deres land er uendelig små, så længe de er på flugt.
Flygtninge og internt fordrevne er et stort og voksende problem i Afrika. Senest drev tørke hundredtusindvis af mennesker på flugt på Afrikas Horn. Men også krig, fattigdom, naturkatastrofer og klimaforandringer tvinger folk væk fra deres hjem. I den desperate situation, hvor mennesker står uden hjem og uden tryghed, er børnene altid de mest sårbare.
Med Danmarks Indsamling 2012 samler Danmarks 12 største humanitære organisationer i samarbejde med DR ind til projekter, der skal forebygge, at børn må flygte, støtte de børn, der er på flugt og ikke mindst hjælpe børn på fode igen, når de sammen med deres familier skal skabe sig en ny fremtid efter flugten.
Læs hvad organisationerne vil bruge pengene til her
Adra
Vil give hjemvendte flygtningefamilier og internt fordrevne i Burundi en bedre start med væsentligt forbedrede skoleforhold.
Læs mere her
BØRNEfonden
Vil forebygge unges flugt fra land til by i Mali ved at give dem færdigheder, som kan udnyttes lokalt.
Læs mere her
CARE
Vil skabe jobs og en fremtid for de børn, der deltog i eller voksede op under borgerkrigen i Norduganda.
Læs mere her
Dansk Flygtningehjælp
Vil sikre beskyttelse og skolegang samt forbedre levevilkårene for de børn, som pga. voldelige konflikter er fordrevet til bushen i Den Centralafrikanske Republik.
Læs mere her
Folkekirkens Nødhjælp
Vil fremme holdbar fred og give unge hjemvendte og tilbageblivende i Sydsudan udviklingsmuligheder til at skabe en bedre tilværelse.
Læs mere her
Ibis
Vil støtte gadebørn i Juba, Sydsudan, og hjælpe dem i gang med en uddannelse, så de får en fremtid med håb og muligheder.
Læs mere her
Læger uden Grænser
Vil yde akut medicinsk nødhjælp til nyankomne flygtninge fra Somalia, især svært underernærede børn under 5 år.
Læs mere her
Mellemfolkeligt Samvirke
Vil i Uganda skabe mulighed for genopbygningen af hjemvendte flygtninges liv, især kvinder og unge.
Læs mere her
Red Barnet
Vil arbejde for flere rettigheder til og bedre beskyttelse af gadebørn og børn på flugt i Republikken Somaliland.
Læs mere her
Røde Kors
Vil skabe bedre livsvilkår for fordrevne og fattige pygmæer i Rwanda.
Læs mere her
SOS Børnebyerne
Vil give forældreløse børn og unge i Elfenbenskysten et trygt hjem.
Læs mere her
Unicef
Vil vha. mobile skoler tilbyde børn af nomade-familier samme mulighed for skolegang, som andre børn i Kenya.
Læs mere her