Projekt 2008, SOS-Børnebyerne

Af Line Grove Hermansen

SOS-Børnebyerne samlede ind til et nyt sundhedscenter rettet mod udsatte børn i Kayonza, en fattig provins i det østlige Rwanda. I Kayonza er over halvdelen af befolkningen børn eller unge under 18 år, - hver fjerde lider af underernæring.

Den store gruppe af udsatte børn får hjælp fra SOS-Børnebyerne, når en ny SOS-børneby står færdig. Gennem den store hjælp, som danskerne gav gennem Danmarks Indsamlingen, kan der som en del af børnebyen bygges et sundhedscenter, bestående af lægeklinik og socialcenter. Her kan lokalbefolkningen få rådgivning, behandling og andre former for støtte, så områdets børn får en bedre chance for en god fremtid. I dag bliver hvert femte af børnene ikke fem år.

Forældreløse på grund af folkemordet
I Kayonza har omkring 16 pct. af børnene mistet en eller begge forældre. Flere hundrede tusind mennesker døde under det voldsomme folkemord i landet i midten af halvfemserne. Mange af Kayonzas forældreløse mistede deres forældre under borgerkrigen. Et af børnene er 18-årige Jaqueline, der er vokset op hos hos sin bedstemor.

Jaqueline har ikke gået i skole. Hun har brugt kræfterne på at skaffe mad – de sidste seks år også til sin lille fætter og kusine, Edison og Odile, hvis mor døde – højst sandsynligt af aids. Der er ikke mange måder at tjene penge på, men Jaqueline får cirka 300 Rwanda-franc (cirka 2,50 kr.) ved at gå på markedet og købe tomater, som hun deler op i mindre portioner og sælger videre.

Ingen lægehjælp Bag huset sidder en gammel kone; Jaquelines bedstemor, som er i færd med at skrælle et bundt bananer. Køkken er der intet af, maden laves på et lille ildsted i ly af en lervæg under et bliktag bag huset. Selve hytten består af jord og ler, og det eneste indbo er madrasser på gulvet. Man kan lugte støv og snavs og fornemme, at her er ingen toiletter eller rindende vand.

Jaquelines hjem ligger få hundrede meter fra, hvor Kayonza om et år eller to får en børneby og en lægeklinik og et socialcenter. Endnu er det svært for familien at forstå. Men Jaqueline var med, da SOS-Børnebyerne i forsommeren lagde grundstenen til de nye bygninger.

Den første sten er lagt
En grundstensnedlæggelse markerer det første spadestik, når der bygges en børneby. Men udover at være en festlighed og give officielle repræsentationer for myndighederne, Rwandas regering og ansatte hos SOS-Børnebyerne mulighed for at møde hinanden, så er de vigtigste deltagere faktisk de mange lokale, der også møder op. Gennem talerne får de en oplevelse af, hvad det er, deres samfund kan se frem til, når gravkøerne ruller frem. At der kommer en børneby, som kan støtte dem og bidrage til udviklingen af deres lokalsamfund. Ceremonien er på den vis en måde at kommunikere på i et område uden medier, med en befolkning, hvor over 30 procent ikke kan læse.

Socialcenter på vej
Det nye social- og lægeklinik har som formål at tilbyde gratis eller meget billig lægehjælp til børn og forældre i Kayonza-distriktet samt at rådgive og undervise i bl.a. sundhed, ernæring og familieplanlægning. Særligt teenagere og unge kvinder vil være i fokus for arbejdet. Programmet sigter på at nedbringe børnedødeligheden i området og har især fokus på malaria, luftvejssygdomme og under- og fejlernæring.

Det er blandt andet familier som Jaquelines, der vil få hjælp fra det nye socialcenter og lægeklinik i Kayonza.