Red Barnets arbejde i Sierra Leone

Projekt 2008, Red Barnet

Sierra Leone er ifølge FN verdens fattigste land og har verdens højeste børnedødelighed. Red Barnet har brugt pengene fra Danmarks Indsamling 2008 til at give Sierra Leones børn en bedre chance for at overleve – både på kortere og på længere sigt.

Halvdelen af pengene er gået til sundhed og er med til at forebygge, at børn dør af sygdomme som malaria og mæslinger. Den anden halvdel er gået til uddannelse, som på længere sigt er med til at give børnene en levevej og viden om, hvordan de kan passe på sig selv i et fattigt og barskt samfund, hvor børn ofte udnyttes.

Børn bor på lossepladser I randområderne af Sierra Leones hovedstad, Freetown, ligger nogle store slumområder, hvor titusindvis af familier lever under umenneskelige forhold. Slumområderne fungerer som lossepladser for den omkringliggende by og gennemskæres af floder med beskidt, sundhedsfarligt vand, som børn bader og leger i.

Floderne bruges samtidig som toilet for mennesker og dyr, hvilket er én af grundene til, at et stort antal børn hvert år dør af diaré. Faktisk dør mere end hvert fjerde barn inden det fylder fem år, men sundhedsforholdene er også slemme for voksne: Hver sjette kvinde i landet dør i forbindelse med sin graviditet.

Bedre sundhedsforhold for 13.000 børn
Med pengene fra Danmarks Indsamling 2008 vil Red Barnet kunne give mindst 13.000 børn og unge i Freetowns slumområder en bedre chance for at overleve ved at have adgang til sundhedsydelser. For eksempel er klinikken i slumområdet Kroo Bay ved at blive repareret og udbygget, således at personalet kan overnatte på stedet, hvilket vil være med til at redde liv, når der opstår akutte situationer om natten.

Pengene går også til at købe medicinsk udstyr til klinikken og til at træne sundhedspersonale, så de bedre er i stand til at forebygge og behandle sygdomme.

Skolegang redder liv
Red Barnet bruger den anden halvdel af pengene til at sikre, at mindst 6.500 børn fra slumområderne får en god skolegang. Det er afgørende for, om de kan overleve på længere sigt, da de her lærer om hygiejne, sundhed og andre vigtige forhold.

Skolegang er naturligvis også en vigtig forudsætning for at kunne få et arbejde senere i livet. Red Barnet støtter fem skoler i selve slumområderne og det samme antal lige uden for disse områder.

Målsætningen er ikke blot at vedligeholde skolerne og skaffe skolemøbler og undervisningsmaterialer. Det er lige så vigtigt at træne lærerne i pædagogiske metoder, da mange af dem selv kun har nogle få års skolegang bag sig, og bl.a. ofte slår børnene, når de skal have ro i klassen.

Effekten er således allerede stor af de penge der kom ind i januar 2008, og Red Barnet takker varmt for bidragene på vegne af Sierra Leones børn.

 
TV SHOW
hk

Kim Bildsøe og Hella Joof var værter i lørdagens show.


Biler


HVAD GÅR PENGENE TIL
HVAD GÅR PENGENE TIL
STØT
Sådan kan du også støtte Danmarks Indsamling

Ring 90 56 50 56
Koster 150,- kroner.

Opkald fra fastnet og mobiltelefoner. Der kan kun ringes 1 gang pr. telefon i døgnet. Bidraget er først registreret, når du har hørt en stemme sige. "Tak for bidraget". Er der optaget, så prøv igen senere.

SMS: Send DI til 1212
Koster 150 kroner.(+ alm. SMS-takst)

Der kan kun sendes 1 sms i døgnet. Du modtager et retursvar som kvittering. Ved deltagelse fraskriver du dig 14 dages fortrydelsesret. Udbydes af Danmarks Indsamling, c/o UNICEF Danmark, Pakhus 48 Sundkaj 9, 1. 2100 København Ø, tlf. 35 27 38 00

Kontonummer

Du kan også give et bidrag på Danmarks Indsamlings girokonto med en bankoverførsel eller et girokort på Reg. 6060 - konto 1105715

TIDLIGERE REGNSKABER

Læs regnskabet for 2007 i PDF

Læs regnskabet for 2008 i PDF

2009-regnskabet er afsluttet pr. 31.12.2009 og offentliggøres her på siden i sommeren 2010.