Politik, vold og vanvittig inflation sinker nødhjælp
Projekt 2008, Folkekirkens Nødhjælp
Selv om fødevarehjælpen er købt ind og bilerne står klar, har 5.000 børn i Zimbabwe endnu ikke fået den hjælp, som Folkekirkens Nødhjælp havde planlagt at give dem med støtte fra Danmarks Indsamlingen.
Selv om hjælpen nu skulle være på vej ud, så er Kristian Nielsen, Folkekirkens Nødhjælps udsendte medarbejder i det sydlige Zimbabwe, mærkbart frustreret. Arbejdsvilkårene for hjælpeorganisationer i det hårdt trængte afrikanske land er værre end nogen sinde.
Det er svært på den ene side at se, hvordan forholdene for landets fattige konstant forringes og så på den anden side ikke at kunne hjælpe, selv om man har pengene til det.
Men sådan var vilkårene i Zimbabwe indtil for nylig. Længe før det omstridte præsidentvalg fandt sted tidligere på året, udstedte regeringen et forbud mod, at hjælpeorganisationerne måtte udføre deres arbejde. Hjælpearbejdet var politisk, mente regeringen og hentydede til, at fødevarehjælp til landsbyerne kunne bruges til at købe stemmer for. Det skete samtidig med, at høsten slog fejl på grund af en uheldig blanding af regn og tørke på de forkerte tidspunkter.
Nu er det igen muligt at arbejde – men et andet, påtrængende problem lægger hindringer i vejen for hjælpearbejdet: Den galopperende inflation. Zimbabwe har en rigtig kedelig verdensrekord i inflation. Selv tiggerne på gaden er millionærer – altså i den lokale valuta.
I praksis betyder det, at det er uhyre svært at købe noget, for tilliden til pengevæsenet er ikke til stede længere. Og en privat hjælpeorganisation kan ikke som andre i landet handle på det sorte marked.
”Vi kan ikke få penge ud af banken i øjeblikket. Vi kan ikke udskrive checks, for ingen har længere tillid til den form for betaling,” siger Kristian Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner, Christian Care, har længere end andre kunnet operere i landet, fordi de som kirkelig organisation kunne lave aftaler med lokale ledere. Men da forbuddet kom, ramte det også denne organisation.
Helt passiv har hjælpeorganisationen imidlertid ikke været. ”Vi har kunnet transportere sygeplejersker rundt i Lupane-området, så de har kunnet vaccinere omkring 1.000 børn,” siger Kristian Nielsen.
Men pengene er ikke spildt, for hjælpen er købt ind. Det tager bare længere tid end forventet at få den ud, vurderer han.
Indtil nu er 3.000 børn under fem år og 1.500 gravide og ammende mødre blevet registreret og står for at skulle modtage protein og vitamin beriget majs mel. Som planerne ser ud nu, forventer han, at hjælpen er ude omkring midten af november. Når den første hjælp er ude, går organisationen i gang med at hjælpe bønderne med såsæd og gødning, så de efter næste høstsæson bedre vil være i stand til at klare sig selv.







