Flere børn får en chance

Projekt 2008, ADRA

Med midler fra Danmarks Indsamlingen 2008 har ADRA Danmark skabt bedre forhold for mange gravide kvinder og nyfødte børn i Liberia.

Fødselsforberedelse i Porluma klinikken
I Lofa distriktet i den nordvestlige del af Liberia er der langt imellem hospitalerne. Vejene er dårlige, og i regntiden er det næsten umuligt at komme frem. En situation, som kan være livstruende for gravide kvinder og nyfødte børn, da fødsler ofte finder sted i hjemmet under meget dårlige forhold. ADRA Danmark har derfor uddannet mere end 100 fødselshjælpere, som kan hjælpe gravide kvinder før, under og efter fødslen. Fødselshjælperne hjælper de gravide kvinder i deres landsbyer, så de ikke er afhængige af at skulle nå frem til et af de få hospitaler i tide - hvilket kan være næsten umuligt.

Barselspakker
Fødselshjælperne har udover den nødvendige træning også fået tildelt en barselspakke, som indeholder det mest nødvendige udstyr, der skal til for at de gravide kvinder får en sikker fødsel. I barselspakken er der blandt andet barberblade til at skære navlestrengen over, sæbe og neglebørste, alkohol til at desinficere spande mm efter brug samt måtter og håndklæder.

Malaria er en af de store dræbere i Afrika, og derfor får de gravide kvinder også udleveret et myggenet, som mindsker risikoen for at de selv og deres nyfødte børn bliver syge. Spædbørn, ældre og svage mennesker rammes specielt hårdt af malaria, og det er vigtigt aktivt at forebygge denne sygdom, hvis den høje børnedødelighed skal nedbringes.

Bedre forhold på de små sundhedsklinikker
Da projektet startede, eksisterede der allerede fire små sundhedsklinikker i området, men forholdene på klinikkerne var meget dårlige. Derfor har ADRA Danmark renoveret de fire sundhedsklinikker og udbygget dem alle med tre ekstra konsultationsrum, toiletter og baderum samt en brønd. Brønden giver adgang til rent vand, og er med til at sikre, at fødslen finder sted i gode hygiejniske rammer. De gravide kvinder i området vil fremover kunne føde under langt bedre forhold end dem de vant til: ”Før tog vi den fødende kvinde ud til et bestemt sted i bushen for at lade hende føde der. Nu ved vi det er vigtigt, at der er rent og tørt der hvor kvinden føder”, udtaler en af de nye fødselshjælpere.

 
TV SHOW
hk

Kim Bildsøe og Hella Joof var værter i lørdagens show.


Biler


HVAD GÅR PENGENE TIL
HVAD GÅR PENGENE TIL
STØT
Sådan kan du også støtte Danmarks Indsamling

Ring 90 56 50 56
Koster 150,- kroner.

Opkald fra fastnet og mobiltelefoner. Der kan kun ringes 1 gang pr. telefon i døgnet. Bidraget er først registreret, når du har hørt en stemme sige. "Tak for bidraget". Er der optaget, så prøv igen senere.

SMS: Send DI til 1212
Koster 150 kroner.(+ alm. SMS-takst)

Der kan kun sendes 1 sms i døgnet. Du modtager et retursvar som kvittering. Ved deltagelse fraskriver du dig 14 dages fortrydelsesret. Udbydes af Danmarks Indsamling, c/o UNICEF Danmark, Pakhus 48 Sundkaj 9, 1. 2100 København Ø, tlf. 35 27 38 00

Kontonummer

Du kan også give et bidrag på Danmarks Indsamlings girokonto med en bankoverførsel eller et girokort på Reg. 6060 - konto 1105715

TIDLIGERE REGNSKABER

Læs regnskabet for 2007 i PDF

Læs regnskabet for 2008 i PDF

2009-regnskabet er afsluttet pr. 31.12.2009 og offentliggøres her på siden i sommeren 2010.