Børn vaccineres midt under borgerkrig

Projekt 2008, UNICEF

I august og september 2008 har UNICEF gennemført en stor vaccinationskampagne i det krigsramte Somalia, takket være støtten fra danskerne. Over 142.000 børn mellem ni måneder og 15 år er blevet vaccineret mod mæslinger.

Hjælp fra danskerne
Tusindvis af danskere er med i kampen mod mæslingerne. Ved Danmarks Indsamling i januar 2008 samlede UNICEF Danmark ind til mæslingevaccinationer i Somalia.

Målet er at vaccinere mindst 700.000 somaliske børn mod den dødelige og ekstremt smitsomme børnesygdom.

105 sundhedshold vaccinerer somaliske børn i lejre
UNICEF og den lokale organisation ”Jumbo Peace and Development” sendte i august og september 105 vaccinationshold ud for at vaccinere udsatte somaliske børn mod mæslinger. Holdene var ude i lejre for internt fordrevne omkring hovedstaden Mogadishu og langs vejen til Afgoye i den centrale del af Somalia.

Store udfordringer for vaccinationshold
"Vi gennemførte vaccinationerne i en blanding af voldsom regn og dårlige sikkerhedsforhold, så vaccinationsholdene havde virkelig store udfordringer nogle steder," siger Christian Balslev-Olesen, der er leder af UNICEF i Somalia.

Cirka 95 procent af børnene i lejrene blev vaccineret
Til trods for, at det er et yderst usikkert område at operere i, nåede de 105 vaccinationshold at vaccinere 142.654 børn. Det svarer til cirka 95 procent af børnene i det pågældende område.

Smittefare i lejrene
Med mange internt fordrevne samlet i lejrene er indsatsen ekstra vigtig. For mæslinger smitter gennem næse og mund og spredes hurtigt fra barn til barn i lejrene. Her er befolkningstæthed og fejlernærede børn med lavt immunforsvar de to væsentligste faktorer til at børnene bliver syge.

Børnedødeligheden er høj i Somalia
Det er farligt at være barn i Somalia. Mange års borgerkrig, politisk uro og en lang række naturkatastrofer har gjort landet til et af de mest barske steder på kloden for børn at vokse op. 135 ud af 1000 børn dør, inden de fylder fem år. Mindre end 20 procent af børnene går i skole. Procentdelen af børn, der bliver vaccineret mod livstruende børnesygdomme, er den laveste i verden! Kun 19 procent af børnene i Somalia bliver vaccineret mod mæslinger.

Mæslingevaccination redder børns liv
Vaccination mod mæslinger har vist sig at være en af de allermest effektive metoder til reduktion af børnedødeligheden i Afrika. Siden 2000, hvor en global kampagne mod mæslinger blev indledt, er antallet af afrikanske børn, der dør af mæslinger, faldet med 91 %. Ved at sætte ind mod mæslinger i et sårbart land som Somalia, vil tusinder af børns liv kunne reddes.

Støtte fra Danmarks Indsamling redder børns liv
UNICEF planlægger at gennemføre en endnu større mobil vaccinationskampagne i det øvrige Somalia i november, takket være hjælpen fra danskerne. Her vil flere hundredetusinde børn blive vaccineret mod mæslinger og få tilskud med det vigtige A-vitamin, som styrker deres immunforsvar.

 
TV SHOW
hk

Kim Bildsøe og Hella Joof var værter i lørdagens show.


Biler


HVAD GÅR PENGENE TIL
HVAD GÅR PENGENE TIL
STØT
Sådan kan du også støtte Danmarks Indsamling

Ring 90 56 50 56
Koster 150,- kroner.

Opkald fra fastnet og mobiltelefoner. Der kan kun ringes 1 gang pr. telefon i døgnet. Bidraget er først registreret, når du har hørt en stemme sige. "Tak for bidraget". Er der optaget, så prøv igen senere.

SMS: Send DI til 1212
Koster 150 kroner.(+ alm. SMS-takst)

Der kan kun sendes 1 sms i døgnet. Du modtager et retursvar som kvittering. Ved deltagelse fraskriver du dig 14 dages fortrydelsesret. Udbydes af Danmarks Indsamling, c/o UNICEF Danmark, Pakhus 48 Sundkaj 9, 1. 2100 København Ø, tlf. 35 27 38 00

Kontonummer

Du kan også give et bidrag på Danmarks Indsamlings girokonto med en bankoverførsel eller et girokort på Reg. 6060 - konto 1105715

TIDLIGERE REGNSKABER

Læs regnskabet for 2007 i PDF

Læs regnskabet for 2008 i PDF

2009-regnskabet er afsluttet pr. 31.12.2009 og offentliggøres her på siden i sommeren 2010.