Om søndagen kan jeg tale om mine problemer
Projekt 2007, Red Barnet
Det summer af liv og aktivitet fra de mange børn, der enten er i gang med at spille volleyball, lege eller bare fnise med de andre børn. Ens for dem alle er, at de har mistet en eller begge forældre. Centeret er netop for forældreløse børn og støttet af Red Barnet. Her har børnene et frirum fra hverdagens problemer og arbejde – her er intet tabu, og her kan børnene få lektiehjælp, rådgivning, mad, tøj og socialt samvær. Den luksus er der mange andre forældreløse børn i Etiopien, der aldrig oplever.
– Søndag er den bedste dag i ugen, for der får jeg lov af Bedste til at komme her på centret, siger Yirgawork Tamiru med et genert smil. Hun er 14 år og bor i landsbyen Shashemane i Etiopien. Hun bor sammen med sin bedstemor – har aldrig kendt sin far og hendes mor er døende - hun har efter al sandsynlighed aids. Moren er dog aldrig blevet testet, men har alle symptomerne.
- Min mor rejste væk i et stykke tid for at tjene penge og da hun kom tilbage mange måneder senere var hun syg og svækket. Siden er det kun blevet værre. Min bedstemor og jeg passer hende så godt, vi kan, fortæller Yirgawork Tamiru.
Tabu
Der er ingen i Yirgaworks familie, der taler om, at moren arbejdede som prostitueret, og at hun efter al sandsynlighed er blevet smittet og nu har aids. Prostitution og hiv/aids er absolutte tabu-områder - selv indenfor husets fire vægge.
– Vi kan slet ikke tale om den slags ting derhjemme, siger Yirgawork alvorligt. Derfor elsker jeg at komme her på centret, hvor jeg kan mødes med andre børn og unge i samme situation som mig. Jeg er medlem af centrets hiv/aids klub, hvor vi diskuterer sygdommen. Vi får ny information, snakker, planlægger kampagner og informationsaktiviteter i lokalsamfundet og deler viden og problemer med hinanden. Det er det eneste sted jeg kan tale frit og åbent om hiv/aids, både med de andre børn og med de voksne der arbejder på centret. Jeg ser frem til søndag hele ugen, og jeg ville ønske jeg kunne komme her hver dag, siger Yirgawork.
Men hun har mange pligter at se til. Hun skal både passe sin skole, pleje sin syge mor og hjælpe sin gamle bedstemor i huset. Hun laver blandt andet lave mad, som hun sælger på gaden for at tjene til dagen og vejen. Så hendes bedstemor har kun givet hende lov til at komme her en gang om ugen.
–Jeg er heldig, slutter Yirgawork. For jeg får både lov til at gå i skole hver dag og komme her på centret hver søndag.







