Projekt 2007, Læger uden Grænser (MSF)

De penge, Læger uden Grænser fik fra Danmarks Indsamlingen, gik til at udbygge et hiv- og aidsprojekt i Kapiri M´Poshi distriktet i det centrale Zambia.

Her har Læger uden Grænser siden 2004 tilbudt test, rådgivning og behandling af hiv/aids og sygdommens følgesygdomme på fem større klinikker og et hospital i hovedbyen, Kapiri M´Poshi.

Med pengene fra indsamlingen har Læger uden Grænser åbnet flere klinikker i landområderne og bringer således hjælpen helt ud på landet, hvor befolkningen lever isoleret på grund af meget ringe infrastruktur og transportmuligheder. Den danske sygeplejerske Julie Kock Nielsen var ansat på projektet i ni måneder i 2006/07.

Den gravide kvinde
En kvinde kommer til en af de små klinikker ude på landet, hvor Læger uden Grænser arbejder. Kvinden kommer fordi hun er gravid med hendes femte barn og bliver fulgt på klinikken. To ud af de fem børn er døde inden de blev fem år. Nedenstående er to eksempler på hvordan tilstedeværelsen gør en forskel.

Begge beretninger er fra Læger uden Grænses projekt i Kapiri M’poshi. Den lokale sygeplejerske, som arbejder på klinikken, bliver klar over, at noget er galt, da kvinden løfter op i sit skørt for at blive undersøgt. Op langs begge ben findes sorte plamager strækkende sig op til lysken. Bedre kendt som kaposi sarcoma, der er en form for hudkræft, der ses hovedsagligt hos hiv-smittede med meget lavt immunforsvar. Kort forinden har denne sygeplejerske gennemgået et kursus tilrettelagt af MSF omkring hiv og aids, smitte, symptomer og behandling. På grund af den nye viden har sygeplejersken kunnet opfordre kvinden til at blive testet for hiv. Det er på klinikken, ligeledes gjort muligt for mennesker at lade sig teste frivilligt med en fingerpriktest, der giver resultat indenfor fem minutter.

Kvinden forstår proceduren og accepterer en test. Hun bliver testet positiv for hiv og kommer tilbage til sygeplejersken. Herefter får hun en samtale og det vurderes, at kvinden må sættes i antiretroviral behandling. Uden denne behandling vil hun sandsynligvis dø inden for et år. Men med livsforlængende behandling har hun mulighed for at leve i mange år fremover. Hun får muligheden for at fortsætte sit arbejde i marken, forsørge sine børn og ikke efterlade dem alene. Mulighed for et sundt liv med færre smerter og færre besøg til sundhedsklinikker, hvilket dermed også er pengebesparende. Og ikke mindst mulighed for at reducere risikoen for at overføre smitten til sit ufødte barn med mere end 60 procent gennem behandling på Læger uden Grænsers klinik.

Niårigt voldtægtsoffer En anden særlig pige på Læger uden Grænsers projekt i Kapiri M’Poshi, er ikke mere end ni år gammel. Hun kommer til den store klinik i Kapiri by en dag, hvor solen bader ned, og det er næsten urimeligt at være til stede. Hun har siddet bag på sin mors cykel, og de har cyklet flere kilometer for at nå frem. Hun er blevet voldtaget og får, grædende sammen med moderen fortalt om gerningen. De er ikke ude efter at få anklaget manden, for det ved de godt ikke er muligt. Men de har hørt fra nogen i landsbyen, at hvis en sådan hændelse sker, kan man få nogle piller, der mindsker risikoen for hivsmitte. MSF har meget nationalt personale samt flere frivillige, der tager ud på landet for at undervise i hiv, smitte, prævention og PEP (Pre Exposure Prevention). Det er på grund af sådan en undervisning at nogle af kvinderne fra landsbyen har hørt om at man kan mindske risikoen for overførsel af smitten.

Moderen fortæller, at det skete i går aftes, hvilket er inden for den tidsramme, som gør det muligt at tilbyde PEPbehandlingen. En behandling som kan nå at forhindre at virus trænger ind i cellerne. De mener, at gerningsmanden kunne være hivsmittet, og de er bange. Efter en længere samtale bliver pigen tilbudt PEP, som skal tages i 28 dage. Hun skal testes for hiv den samme dag for at vide med sikkerhed om hun er negativ og så igen efter tre måneder.

Om den lille piges videre forløb fortæller den danske sygeplejerske Julie Kock Nielsen: ”Jeg møder hende igen efter de tre måneder. Hun virker som en ganske normal lille pige, der prøver at være barn i en verden, hvor man kan blive nødt til at virke moden, fordi der ikke findes mange voksne mennesker. Hun testes negativ og går hjem. Hun har fået en chance i en verden, der i mine øjne til tider kan virke meget grusom og uretfærdig.”