11 nye skoler på vej til børn i Togo

unicef

Takket være støtten fra danskerne er 11 nye skoler på vej til børn i den nordlige og fattigste del af det lille vestafrikanske land Togo. Skolerne får brønde med rent drikkevand til gavn for hele landsbyen, ligesom der bliver bygget ordentlige toiletforhold til børnene. Uddannelsen af lærere, elever og landsbyboere i sundhed og hygiejne er i fuld gang. Og der er gennemført oplysningskampagner for at få flere børn i skole i alle 11 skoledistrikter.

”Det er meget bedre nu”
I distriktet Konsogou, hvor UNICEF allerede har bygget en ny skole, bor 14-årige Lagui.

”Jeg gik der også, da vi havde den gamle skole. Der sad børnene på jorden, for vi havde slet ikke nogen møbler og heller ingen bøger. Det er meget bedre med den nye,” fortæller Lagui og smiler.

Fra skolen kan man se lerhytternes stråtækte toppe i de nærliggende landsbyer. Laguis nye skole står i kontrast til hytterne med sine hvidmalede mure. Den nye skole er bygget i holdbare materialer, der kan modstå Togos regntider og hyppige oversvømmelser. Og den er så populær, at den har lokket endnu flere elever til. Det betyder faktisk, at skolen nu også må bruge den gamle bygning af ler og strå til undervisning.

Den nye UNICEF skole har både latriner og en brønd med rent vand. Lagui fortæller, at før de fik latrinerne, brugte de buskene tæt ved skolen. Det var både ulækkert og farligt. ”De børn, der ikke havde sandaler, fik beskidte fødder, og der er også slanger i buskadset, så du kan tro vi er glade for de nye latriner,” siger hun og understreger med et nik.

Familier og lokalsamfund får gavn af projektet
Snart vil 2.400 børn i 11 skoledistrikter være i samme glædelige situation som Lagui. Men også deres familier og lokalsamfund får gavn af UNICEFs projekt. De nye brønde med rent vand på skolerne kan bruges af hele lokalsamfundet, og lærere og forældre vil blive uddannet i børns sundhed og trivsel. Det er målet, at tusindvis af landsbyboere skal lære, for eksempel hvordan de kan undgå sygdomme ved at vaske hænder med sæbe. På skolerne kommer der regnvandsopsamling og solceller, så de naturlige ressourcer udnyttes bedre. Det kan for eksempel betyde lys, så lokalsamfundet kan bruge klasseværelserne om aftenen.

Uddannelse reducerer fattigdom
Alle tiltagene skal sikre børnene en bedre fremtid og mindske fattigdom. Uddannelse er en af de mest effektive måder at hjælpe fattige familier og samfund på. Hvis antallet af børn og unge, der får en uddannelse, øges, vil de på længere sigt have en chance for at arbejde sig ud af den fattigdom, som i generationer har hersket i landet.

Otte skoler er næsten færdige
Otte af skolerne vil stå klar, når det nye skoleår begynder i starten af november. På de sidste tre skoler er konstruktionsarbejdet blevet forsinket på grund af voldsomme regnskyl og oversvømmelser i de tre skoledistrikter hen over sommeren. Men når den store regntid slutter ved udgangen af oktober, fortsætter arbejdet, og alle 11 skoler vil efter planen stå færdige inden årets udgang. Der er gennemført oplysningskampagner for at få flere børn i skole i alle 11 skoledistrikter. Kun 41 % af børnene i den nordlige del af Togo kommer i skole, men tallet er allerede stigende.

 
TV SHOW
hk

Kim Bildsøe og Hella Joof var værter i lørdagens show.


Biler


HVAD GÅR PENGENE TIL
HVAD GÅR PENGENE TIL
STØT
Sådan kan du også støtte Danmarks Indsamling

Ring 90 56 50 56
Koster 150,- kroner.

Opkald fra fastnet og mobiltelefoner. Der kan kun ringes 1 gang pr. telefon i døgnet. Bidraget er først registreret, når du har hørt en stemme sige. "Tak for bidraget". Er der optaget, så prøv igen senere.

SMS: Send DI til 1212
Koster 150 kroner.(+ alm. SMS-takst)

Der kan kun sendes 1 sms i døgnet. Du modtager et retursvar som kvittering. Ved deltagelse fraskriver du dig 14 dages fortrydelsesret. Udbydes af Danmarks Indsamling, c/o UNICEF Danmark, Pakhus 48 Sundkaj 9, 1. 2100 København Ø, tlf. 35 27 38 00

Kontonummer

Du kan også give et bidrag på Danmarks Indsamlings girokonto med en bankoverførsel eller et girokort på Reg. 6060 - konto 1105715

TIDLIGERE REGNSKABER

Læs regnskabet for 2007 i PDF

Læs regnskabet for 2008 i PDF

2009-regnskabet er afsluttet pr. 31.12.2009 og offentliggøres her på siden i sommeren 2010.