I det nordlige Tanzania samarbejder Mellemfolkeligt Samvirke med den lokale organisation CORDS, der i de seneste 10 år har arbejdet med kvinder og jordrettigheder. Organisationens arbejde har vist, at når kvinders adgang til jord sikres juridisk, så stiger produktionen af afgrøder til gavn for hele familien.

Adgang til at dyrke et stykke jord motiverer kvinden til at dyrke jorden, og det giver hele familien mad at spise, hvilket både forbedrer ernæringen, og har den vigtige sidegevinst, at flere børn bliver sendt i skole. Når kvindens rettigheder sikres, er der ganske enkelt en øget sandsynlighed for, at hele familien bliver mindre fattig.

Med pengene fra Danmarks Indsamling er CORDS rykket fra kun at arbejde i ni landsbyer til 21 i Kiteto-distriktet. Det betyder, at langt flere familier får glæde af organisationens arbejde, men også, at der i de enkelte landsbyer sker en forstærkning af det arbejdet.

'Vores målsætning er at give kvinder ejerskab til ressourcer - jord såvel som afgrøder og dyr. Det kan ikke lade sig gøre, hvis vi ikke først sikrer landsbyens jord, og laver fælles aftaler for hvordan den skal anvendes,' fortæller Seela Sainyeye fra CORDS.

Derfor hjælper CORDS først og fremmest landsbyerne med at markere deres grænser - op til eksempelvis andre landsbyer, skovarealer eller nationalparker. Dernæst bliver optegnelserne omsat til kort, der bliver stemplet og underskrevet, så de er juridisk gyldige dokumenter, som sikre de fattige familier retten til jorden. Denne sikring er vigtig i forhold til eventuelle konflikter med andre landsbyer, men også i forhold til folk og private virksomheder, der kommer udefra og prøver at overtage jorden – såkaldte ‘land grabbers’.

Undersøgelser har for længst vist, at når kvindens muligheder styrkes, så styrkes familien. Netop derfor er den proces, der skal sikre landsbyens grænser udadtil, en forudsætning for hvorledes jorden anvendes internt i landsbyen, og samtidig aftales kvindernes rolle i jordfordelingen.

For at undgå lokale konflikter og at de fattige familiers rettigheder forsvares, faciliterer CORDS planlægningen af hvordan jordens skal anvendes bedst muligt. Det betyder i praksis, at landsbyens familier i fællesskab skal beslutte hvordan jorden skal fordeles. Hvor skal der være græsning til dyrene, hvor skal skolen ligge og hvem kan dyrke hvilke jordlodder? En vigtig del af heraf er at sørge for, at kvinderne sikres et stykke jord, de kan dyrke.

Seela Sainyeye er selv maasai og født i nabodistriktet Simanjiro, der strækker sig fra Kiteto op mod Arusha. Hun har arbejdet med kvinders ret til jord i de sidste 10 år, og er ikke i tvivl om, at der gradvis har fundet forandringer sted.

'Mænd og kvinder er forskellige, det ligger i vores kultur,' fortæller hun. Hun forklarer, at kvinder oftere end mænd handler ud fra et hensyn til hele familien. Den store udfordring er imidlertid, at kvinder forventes imidlertid i henhold til traditionen at være passive.

'Vi ønsker at ændre dette, og CORDS er her for at lære kvinder, at de kan bidrage og tage ansvar,' slår Seela Sainyeye fast.

Midlerne fra Danmarksindsamlingen har været med til at give et ordentligt skub i den rigtige retning, så langt flere familier på sigt kan klare sig selv. Da CORDS, relativt kort efter midlerne fra Danmarks Indsamling fandt vej til Tanzania, indsamlede data på antallet af kvinder, der har adgang til forskellige typer af ressourcer, var der allerede sket forbedringer. Der var der både fundet en stigning sted i antal af kvinder med adgang til livsvigtige ressourcer, og også i spredning på forskellige ressourcer fra at råde over jord og smådyrehold til for eksempelvis at eje små butikker. Nu kan kvinden forsørge familien enten direkte via afgrøderne eller via salg.

'Derfor er det nødvendigt at forstærke dette arbejde. Med disse indsamlede midler kommer vores arbejde ganske enkelt til at hænge bedre sammen, og vi når langt flere mennesker,' afslutter CORDS’ direktør Lillian Looloitai.